Nyhed 22.12.2022

37 arbejdspladser får midler til trivselsindsatser

37 arbejdspladsindsatser, to brancheindsatser, en områdeindsats - støtte til forskning og en analyse. Velliv Foreningens bestyrelse har netop holdt uddelingsmøde og uddelt støtte for i alt 15 mio. kr.
VELLIV_ILLUSTRATIONS_WORKSHOP.png

Der er på bestyrelsesmødet i december samlet uddelt 15 mio. kr. i ansøgningssporene Vores arbejdsplads, Vores branche, Vores område, analyse og forskning. Hele 37 arbejdspladser er i denne runde hver især tildelt op til 250.000 kr. til en indsats. En af dem er Engvang – Den Grønne Skole et nystartet behandlings- og specialundervisningstilbud i Holbæk, der modtager 176.000 kr. at komme godt fra start i en ny organisation med høje følelsesmæssige krav.

Branche og område
To brancheindsatser, i henholdsvis NGO-branchen og forsyningsbranchen, samt et områdeprojekt i Midtjylland, er ligeledes imødekommet.

Et forskningsprojekt, der vil arbejde med produktionsvirksomheder, er i denne runde tildelt 5,7 mio. kr.

En ansøgning til en analyse er også imødekommet. Det er Teknologisk Institut, der er tildelt 691.628 kr. til en analyse af Velfærdsteknologiers indvirkning på den mentale trivsel i plejesektoren. Analysen vil inkludere ekspertinterviews og desk research samt en dybdegående afdækning af 10 cases fra danske plejecentre. Der skal afdække, hvad både ledere, medarbejdere og arbejdsmiljørepræsentanter skal være særligt opmærksomme på i forhold til velfærdsteknologiernes påvirkning af mental trivsel.