Næsten tre ud af ti erhvervsaktive danskere har aktuelt eller inden for det seneste år haft en nærtstående, der på grund af fysisk eller psykisk sygdom har haft brug for ekstra hjælp i hverdagen. De fleste af dem hjælper selv til, og dermed er 23 procent af alle erhvervsaktive det, undersøgelsen kalder involverede pårørende.
Det gør pårørenderollen til en bred arbejdsmarkedsudfordring frem for et privat særtilfælde. Rollen er mest udbredt blandt kvinder (27 procent mod 20 procent af mændene) og blandt offentligt ansatte (29 procent mod 20 procent i det private). Fire ud af ti hjælper en forælder eller svigerforælder, mens en fjerdedel hjælper en partner.
Halvdelen mærker det på jobbet
Knap halvdelen af de involverede pårørende oplever, at rollen i en eller anden grad har haft negative konsekvenser for deres arbejdssituation. For mange handler det om skæve arbejdstider (22 procent) eller ikke at have tid til at lave arbejdet grundigt nok (11 procent). For andre bliver konsekvenserne alvorlige: nedsat tid, tabt faglig udvikling, sygemelding eller overvejelser om at sige op.
16 procent har haft sygefravær på fire uger eller mere det seneste år som følge af pårørenderollen. Hårdest ramt er pårørende til børn under 12 år, hvor 73 procent oplever negative konsekvenser for arbejdet.
Trivslen følger samme mønster. Målt på trivselsindekset WHO-5 ligger involverede pårørende markant lavere end øvrige erhvervsaktive, og sammenhængen holder, selv når der kontrolleres for alder, køn, uddannelse og sektor.
Lederen får besked sent – eller aldrig
Et af undersøgelsens mest markante fund er, hvor sent arbejdspladsen kommer ind i billedet. Kun 40 procent fortæller, at lederen blev informeret meget tidligt i forløbet, mens 27 procent siger, at lederen fortsat ikke kender til situationen. Når lederen først får besked, sker det i 81 procent af tilfældene, fordi medarbejderen selv tager initiativet. Kun fire procent oplevede, at lederen selv spurgte ind.
Samtidig mangler de formelle rammer. Blot 25 procent svarer, at deres arbejdsplads har en politik eller retningslinjer for pårørende, mens hele 52 procent ikke ved det. Selv blandt ledere med personaleansvar er en tredjedel i tvivl.
Det handler mere om forståelse end om ordninger
Spurgt åbent om, hvad arbejdspladsen vigtigst kunne gøre, peger de pårørende først og fremmest på det menneskelige: forståelse og empati (23 procent), fleksibilitet i arbejdstiden (19 procent), frihed til omsorgsdage eller orlov (18 procent) samt lytning og dialog (11 procent). De mest anvendte løsninger er tilsvarende hverdagsnære – fleksibilitet, hjemmearbejde og midlertidig opgaveomlægning.
Billedet er ikke entydigt negativt. 65 procent er tilfredse eller meget tilfredse med den støtte, de har fået, syv ud af ti oplever forståelse fra kollegerne, og for mange er arbejdet ligefrem et frirum. Men knap halvdelen føler sig utilstrækkelige både privat og på arbejdet, og fire ud af ti har dårlig samvittighed over for kolleger og arbejdsgiver.
Bred opbakning til, at arbejdspladserne tager mere ansvar
Der er markant opbakning blandt danskerne til at rykke dagsordenen. 70 procent af alle erhvervsaktive mener, at ledere i højere grad bør sætte fokus på trivsel frem for performance, og 65 procent mener, at arbejdspladserne bør tage et større ansvar for medarbejdere, der er belastet af pårørendes sygdom.
Undersøgelsens konklusion er, at pårørenderollen ikke kun er et privat anliggende. Den påvirker trivsel, arbejdsevne, fravær, kolleger og ledelse – og løsningerne ligger i tidligere dialog, tydeligere retningslinjer, fleksible hverdagsløsninger og ledere, der tør tage samtalen, før medarbejderen knækker.
Om undersøgelsen
Opinion Danmark har for Velliv Foreningen og Re-Structured gennemført 3.211 online-interviews blandt danskere i alderen 18-67 år i perioden 24. april til 12. maj 2026. Heraf er 2.500 erhvervsaktive, og 603 kan karakteriseres som involverede pårørende. Data er vejet på køn, alder, region og uddannelse.
