Gå til sidens indhold
Mental sundhed

Studenterjob til analyse og evalueringsopgaver om mental sundhed

Vil du være med til at forbedre trivslen og den mentale sundhed på danske arbejdspladser? Kan du lide at skabe indsigt og viden via forskellige data og analyser? Har du en god forståelse for projekt- og forandringsprocesser? Så har vi et spændende og alsidigt studenterjob til dig!

Velliv_Analyse og kampagne.png

Velliv Foreningen arbejder for at fremme mental sundhed i Danmark. Mentale sundhedsudfordringer som stress, depression, angst og søvnløshed er gennem de seneste 50 år blevet et stigende problem i arbejdslivet og for os alle sammen, og konsekvenserne er store for både den enkelte og i arbejdslivet.

Velliv Foreningen søger en engageret og dygtig studentermedhjælper, der skal forestå opsamling af data fra evalueringer af vores projekter og bistå med behandling af projektansøgninger fra virksomheder med fokus på mental sundhed på arbejdspladser. Vi søger en dygtig generalist, der har flair for behandling af data i Excel, er en dygtig skriftlig formidler og har en god forståelse for projekt- og forandringsprocesser i organisationer eller indenfor mental sundhedsfremme

 

Dine opgaver

Analyse og evalueringsopgaver:

  • Opsamling af data fra vores donationer og egne projekter, hvilket indebærer registrering/behandling af større datamængder i Excel.
  • Bidrage til at gennemføre egne analyser, der giver indsigter og viden om mental sundhed i arbejdslivet til brug for beslutninger og prioriteringer.
  • Mindre evalueringer af egne projekter fx gennem spørgeskemaundersøgelser eller telefoninterviews.
  • Skriftlig formidling af resultater fra egne og bevillingsmodtageres projekter

Sagsbehandling af ansøgninger:

  • Sagsbehandling af ansøgninger om mentale sundhedsindsatser fra private virksomheder – det kræver forståelse for projekt- og forandringsprocesser.
  • Kontakt med og vejledning af ansøgere og bevillingsmodtagere
  • Andre forefaldende opgaver i foreningens sekretariat.

 

Dine kompetencer

Vi forestiller os, at du læser sidst på en bachelor- eller er i starten af en kandidatuddannelse. Du kan fx læse folkesundhedsvidenskab, sociologi, psykologi, arbejdslivsstudier eller lignende. Du er en skarp generalist med kompetencer indenfor både kvantitative og kvalitative metoder. Du har en god talforståelse. Du er en god skriftlig formidler, der kan omsætte analytiske indsigter og viden til tydelige budskaber. Det er en fordel, hvis du har erfaring med feltet ”Mental sundhed” i relation til arbejdspladser eller erfaring med sundhedsfremmende indsatser.

Som person er du venlig, uhøjtidelig, god til at samarbejde og er ikke bleg for at give en hånd med på mere praktiske opgaver. Du er systematisk og god til at organisere og holde styr på flere ting på samme tid. Du trives med at arbejde selvstændigt, men rækker ud efter sparring eller input, når du har behov for det. Du har helt styr på retskrivningen, får noget fra hånden og har en god fornemmelse for, hvordan man organiserer succesfulde projekter- og forandringsprocesser.

 

Vi tilbyder

Et varieret og fagligt meget relevant og lærerigt studiejob, hvor du vil få et godt indblik i, hvordan en demokratisk forening med mange forskelligartede opgaver og aktiviteter arbejder. Du kommer til at arbejde i et dynamisk miljø, hvor du får indblik i en masse spændende projekter.

Arbejdsomfanget forventes at ligge på ca. 15 timer om ugen, og stillingen aflønnes på timebasis. Arbejdstiden aftales over 2-3 dage ugentligt. Arbejdssted vil primært være Lautrupvang 10, 2750 Ballerup, og der vil være mulighed for at arbejde hjemme.

Tiltrædelse snarest muligt.

Læs mere om vores aktiviteter for mental sundhed her

Vil du vide mere om jobbet, kan du kontakte evaluerings- og analysekonsulent Maria Terp Ledam på mtl@vellivforeningen.dk eller senior projektkonsulent Maria Haukrogh på mah@vellivforeningen.dk.

 

Ansøgningsfrist senest den 12. februar 2023. Vi kalder løbende til samtale.

 

Tiltrædelse snarest muligt.