Gå til sidens indhold
Mental sundhed

Børnehuset Viborgvej i Randers vinder pris for mental sundhed

Børnehuset Viborgvej vinder ”Særprisen for Mental Sundhed” i konkurrencen Danmarks Sundeste Arbejdspladser.

Fejring

Børnehuset Viborgvej i Randers har netop vundet ”Særprisen for Mental Sundhed” i den landsdækkende konkurrence ”Danmarks Sundeste Arbejdspladser” som Forsikring & Pension, Dansk Firmaidrætsforbund, Dansk Erhverv og Velliv Foreningen står bag.

Sammenhold og arbejdsglæde på arbejdspladsen før og under corona

Både før og under corona har medarbejderne dyrket sammenholdet. MUS-samtaler som walk and talk-møder og et fælles motionsur, så de hver time i såvel køkken, stuer og kontor, mærker summen af bevægelsesglæde, hvor styrke, balance og puls udfordres med plads til forskellige niveauer. I corona-perioden har alle medarbejdere hver dag modtaget en sms med henblik på at skabe glæde, mindre bekymring og huske hinanden på sammenholdet og kollegaskabet.

"Alle de forskellige små initiativer gør tilsammen at vi har stor arbejdsglæde, trives på arbejdspladsen og har mange “ja-sigere”, som tør tage udfordringer op – fordi vi sammen har skabt en tryg og anerkende kultur. Vi spiller hinanden gode," siger Lotte Hillgaard Hansen, pædagog i Børnehuset Viborgvej.

"Anerkendelse, grin, bevægelse og fællesskab er godt for store og små. Når voksne og børn laver fælles bevægelse sammen, så giver det glade børn, arbejdsglæde, bedre trivsel og mindre sygefravær til medarbejderne. At anerkende medarbejderne i det daglige er vigtigt for mig for at højne arbejdsglæden og trivslen i hverdagen. Og så kan en lille trøffel kugle i frokostpausen, vækker utrolig STOR glæde," siger Pia Kjærsgaard Johansen, pædagogisk leder i Børnehuset Viborgvej.

En arbejdsplads som har truffet et bevidst valg om at prioritere sundhed og trivsel

Juryen, som har udpeget vinderen af Særprisen for Mental Sundhed, skrev bl.a. i sin motivation:

Børnehuset Viborgvej virker som en arbejdsplads, hvor alle gør en ekstra indsats for at glæde hinanden, og med en leder som har fokus på den enkelte medarbejder såvel som arbejdsfællesskabet. At lederen konsekvent og fortløbende handler for at styrke trivslen er afgørende for gode resultater. Her under corona-hjemsendelsen har lederen dagligt taget sig tid til at sende sms’er rundt til medarbejderne. Dels med praktiske/faglig information om corona og genåbning, men også krydret med humor og en reminder om, at alle er værdifulde og en vigtig del af et stærkt arbejdsfællesskab, som de snart skal se igen. Dette for at modvirke bekymringer og smitte samt skabe sammenhold og arbejdsglæde, som modvirker social isolation.

- Initiativet hos Børnehuset Viborgvej viser, det er vigtigt, at ledelsen er med om bord, hvis arbejdet med sundhed skal blive en integreret del af en arbejdsplads' kultur. Og at det giver mening og kan betale sig, at arbejdspladser investerer i medarbejdernes sundhed. Og så er det stærkt at se, hvordan de også under COVID-19 har dyrket sammenholdet – bare på andre måder. På vegne af alle partnerne bag konkurrencen ønsker vi Børnehuse Viborgvej tillykke med særprisen, siger Merete Spangsberg Nielsen, direktør for Kollegamotion i Dansk Firmaidrætsforbund. 

Relaterede nyheder
Mental sundhed

Danmarks Sundeste Arbejdsplads 2020

Yoga, floorball og teambuildings-events - webbureauet Morningtrain i Odense tager initiativer, der både styrker det sociale fællesskab, og medarbejdernes fysiske og mentale velvære.

Læs mere
Mental sundhed

Velliv Foreningen indgår i samarbejde om kåring af Danmarks Sundeste Arbejdsplads

Velliv Foreningen bliver en del af prisen "Danmarks Sundeste Arbejdsplads - initiativprisen". Prisen handler ikke alene om at finde en vinder, men også om at dele de gode historier om sundhed og trivsel på landets arbejdspladser.

Læs mere