Søg til forprojekt til Vores branche
Har du fået en præansøgning godkendt til et større brancherettet arbejdspladsprojekt, har du mulighed for at søge op til 200.000 kr. til at gennemføre et forprojekt inden du udarbejder din endelige ansøgning. Formålet er at give dig mulighed for at indsamle fx mere viden, som vil yderligere kvalificere den endelige ansøgning.
Velliv Foreningen giver støtte til forprojekter, hvis der fx er behov for:
- mere dybdegående viden om de udfordringer, der ligger indenfor projektforslaget, inden I kan udarbejde den endelige ansøgning - eksempelvis udarbejdelse af litteraturreview, indsamling af empiri o.l.
- mere præcis viden ift. de indsatser og løsninger, der er vigtige for at komme godt fra start med projektet – eksempelvis input fra fagpersoner mhp. at sikre høj faglig kvalitet ved valg af metoder, redskaber mm.
- at forventningsafstemme og etablere samarbejdsaftaler med virksomheder og samarbejdspartnere, der sikrer opbakning til projektet – eksempelvis at afholde møder, hvor I sammen med virksomheder bliver helt klar på form og indhold, udarbejdelse af samarbejdsaftaler mv.