På vej mod bæredygtigt arbejdsfællesskab

Velliv Foreningen donerer 353.500 kr. til Green Oak Academy, der vil opstarte en fælles indsats for et bæredygtigt fællesskab hos SMV'er.

smiley-4643523_1920.jpg

Ansøger

Green Oak Academy

Bevilling

DKK 353.500

Projektperiode

2019 - 2020

Beliggenhed

Sjælland

Status

Igangværende

Pulje

Vores arbejdsplads

År

2019

Formålet er at få deltagerne til at fremme den mentale sundhed på arbejdspladsen i fællesskab.

Mental sundhed på arbejdspladserne

Små og mellemstore virksomheder (SMV'er) har behov for viden, vejledning og værktøjer til at kunne opstarte en fælles indsats for et bæredygtigt fællesskab. Konsulentvirksomheden, Green Oak Academy vil sammen med en række SMV’er afprøve et nyt koncept bestående af oplæg, webinar/podcasts, temadage og en bogudgivelse. Der er etableret et konkret samarbejde med de tre virksomheder (D4 Enterprise Solutions, JDM og Kursus Kompagniet), der tilsammen har 110 medarbejdere. Dertil kommer et partnerskab med Business Djursland om rekruttering af yderligere 12 virksomheder. Projektet løber over 1 år og 3 måneder. Samarbejdet består derfor af virksomheder fra forskellige brancher, og de forskellige niveauer i virksomhederne inddrages. Formålet er at få deltagerne til at fremme den mentale sundhed på arbejdspladsen i fællesskab.

Solidt vidensgrundlag

Indsatsen bygger på et godt vidensgrundlag, og kombinerer forskellige tilgange og metoder. Vidensgrundlaget er evidensbaseret på en af de autoritative bøger på feltet: ”Hvidbog om arbejdsmiljørådgivning”. Green Oak Academy har fokus på vidensdeling, hvilket er en styrke for virksomhederne internt og virksomhederne imellem. Konsulentvirksomheden vil afprøve et koncept for en mindre gruppe af virksomheder samt etablere et netværk virksomhederne imellem, for senere at brede det ud til mange flere virksomheder. Indsatsen kan således være med til at identificere, hvad det kræver trin for trin at etablere et bæredygtigt arbejdsmiljø. Dette kan på sigt være til gavn og glæde for den enkelte, virksomheden og samfundet, samt være med til at nedbryde siloer. Velliv Foreningen støtter indsatsen med 353.500 kr. 

Projektets placering

Vis lokation på Google Maps