Motivation, trivsel og værdi i arbejdet med ældre med demens

OK Fonden, der driver Prinsesse Benedikte, et plejehjem for demente, modtager 95.000 kr. til en indsats, der skal styrke mellemledernes samarbejde med medarbejderne vha. SMART-træning.

OK fonden prinsesse benedikte modtager donation fra Velliv Foreningen.png

Ansøger

OK Fonden Prinsesse Benedikte

Bevilling

DKK 95.000

Projektperiode

2021 - 2022

Beliggenhed

Hovedstaden

Status

Afsluttet

Pulje

Vores arbejdsplads

År

2020

SMART-træning er en metode baseret på hjerneforskning, motoriske lege og kognitiv træning med henblik på at styrke individets mentale sundhed.

Styrke mental sundhed

OK Fonden Prinsesse Benedikte er et specialiseret tilbud til mennesker med fremskreden demens. Omsorgsarbejdet for ældre er et område, der er præget af mange følelser og værdier. Dette kan være en svær følelsesmæssig udfordring at håndtere, og nogle medarbejdere døjer med oplevelsen af ikke at levere godt nok arbejde og ikke at blive værdsat for deres indsats.

Derfor vil organisation lave en indsats, der skal styrke mental sundhed på plejehjemmet og bidrage til, at både mellemledere og medarbejdere trives bedre i arbejdet. Fokus er at styrke mentalt overskud og sundhed for ledelse og medarbejdere i et felt, hvor der er et stort eksternt forventningspres til, hvordan og med hvilken kvalitet opgaver løses. 

Overordnet er formålet med projektet at sikre trivsel og motivation for mellemledere og medarbejdere i omsorgsarbejdet med ældre, der arbejder i et krydspres af forventninger, hvor der ses et behov for at styrke både mellemledere og medarbejders mentale parathed for at kunne navigere og forblive i faget, og samtidig trives, motiveres og mobilisere et overskud til også at udvikle faget kreativt.

Fysiske og kognitive opgaver

Indsatsen bygger på metoden SMART træning, som kombinerer små fysiske øvelser med kognitive opgaver. Øvelserne foregår over 12 uger i grupper, og skal på den måde bidrage til at styrke teamsamarbejdet mellem mellemledere og ressourcepersoner. Øvelserne kobles efterfølgende til medarbejdernes daglige opgaver. Indsatsen skal på den måde styrke mellemledernes og ressourcepersonernes forståelse og færdigheder med henblik på at kunne samarbejde bedre med medarbejderne. 

SMART training arbejder med menneskers mentale funktionsevne gennem arbejde med kroppen. Konceptet arbejder med kendt teori for hjernens udvikling, hvor den fysiske og motoriske udvikling hænger uadskilleligt sammen med sund hjernefunktion. Den fysiske træning består af mindre øvelser, som vedligeholder og styrker forbindelser og kommunikationen i hjernen.

Således har indsatsen til formål at styrke mellemledernes samarbejde med medarbejderne og skabe mentalt overskud for alle ansatte. Velliv Foreningen støtter indsatsen med 95.000 kr. 

Projektets placering

Vis lokation på Google Maps

Resultater

Projektet er nu afsluttet. En intern evaluering af projektet viser, at det har været værdifuldt for deltagerne at arbejde med de fysiske og praktiske øvelser i SMART-træningen. SMART-træningen har bl.a. tydeliggjort, hvordan ressourcer som visualisering, arbejdshukommelse og systematisk overblik er forskelligt sammensat hos den enkelte, samt hvordan opgavekompleksitet og forstyrrelser kan påvirke opgaveløsningen af tilsyneladende simple opgaver. Projektet har spillet godt sammen med eksisterende længevarende indsatser på arbejdspladsen bl.a. supervision og kollegial sparring.