Løse ansættelsesformer og mentale sundhedsudfordringer

Antallet af danskere, der betragtes som løst ansatte er stigende. Forskere antager, at løst ansatte er i en særlig risikogruppe for at udvikle stress og depression. Derfor støtter Velliv Foreningen et forskerhold, der skal afdække om der er en sammenhæng, hvor stort problemet er, og hvad der kan gøres ved det.

forskningløstansatte.jpg

Ansøger

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Bevilling

DKK 3.000.000

Projektperiode

2018 - 2021

Beliggenhed

Hovedstaden

Status

Afsluttet

Pulje

Forskning

År

2018

Dårlig mental sundhed i form af dårlig nattesøvn, stress, angst og depression kan føre til langvarige sygemeldinger. Løst ansatte uden jobsikkerhed kan være i en særlig risikogruppe for at blive ramt.

Antallet af løst ansatte med usikre ansættelsesforhold er stigende og stigningen forventes at fortsætte. De mentale sundhedskonsekvenser af løse ansættelser skal nu afklares af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier ved Københavns Universitet.

”Vi antager, at der er en øget risiko for, at løst ansatte får problemer med dårlig mental sundhed. Da flere og flere forventes at få løse ansættelser, er det vigtigt at finde ud af, hvad det betyder i forhold til risiko for sygdom og i sidste ende ophør på arbejdsmarkedet. Den nye viden skal bidrage til, at samfundet og arbejdspladserne kan sætte tidligt ind med forebyggende aktiviteter med arbejdsmiljøindsatser for løst ansatte,” siger professor Helene Garde fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Velliv Foreningen giver almennyttig støtte til projekter, der fremmer mental sundhed. Særligt i arbejdslivet. Forskningen i den mentale sundhed for løst ansatte har modtaget 3 mio. kr. i støtte af Velliv Foreningen, der i 2018 har afsat 92 millioner kr. til almennyttige projekter.

Problem

Flere og flere danskere arbejder som løstansatte uden en fast fuldtidsansættelse, hvilket er en usikker del af arbejdsmarkedet. De løst ansatte har forhøjet risiko for at få mentale sundhedsudfordringer, hvilket er associeret med dårlig trivsel og i yderste konsekvens tabte arbejdsdage. Det er en samfundsaktuel problemstilling, som er underbelyst i den danske forskning. Dette projektet vil derfor afdække de mentale sundhedskonsekvenser af løse ansættelser, undersøge hvor stort problemet er og hvad der kan gøres ved det.

Projektets placering

Vis lokation på Google Maps

Resultater

Forskningsprojektet er nu afsluttet.

 

Resultaterne af analyserne i delprojekt 1 konkluderer, at marginalt deltidsbeskæftigede oplever et dårligere arbejdsmiljø og mentalt helbred sammenlignet med fuldtidsbeskæftigede. Det kan dog ikke konkluderes på baggrund af nærværende analyser, hvorvidt de mentale sundhedsudfordringer er årsagen til den løse ansættelsesform eller hvorvidt den løse ansættelsesform er årsag til de mentale sundhedsudfordringer. Endvidere indikerer resultaterne fra analyserne, at sammenhængen mellem marginal deltidsbeskæftigelse og depression muligvis er medieret af et dårligere psykosociale arbejdsmiljø.

 

Resultaterne fra analyserne i delprojekt 2 konkluderer, at danske arbejdspladser på forskellig vis inddrager løs ansatte i samarbejde, lokale forhandlinger og sociale aktiviteter. På nogle arbejdspladser har ledelsen, medarbejderne sammen med vikarbureauet valgt at afholde regelmæssige møder med henblik på at sikre, at vikarerne får en god introduktion på arbejdspladsen. Ligeledes tager man på de møder eventuelle problemer i opløbet – det kan evt. være at værnemidlerne, som vikarbureauet stiller til rådighed, ikke er af samme kvalitet som de værnemidler, der anvendes på brugervirksomheden. På andre arbejdspladser har ledelsen og medarbejderne udviklet forskellige lokale praksisser med henblik på at sikre oplæring af nye vikarer. Der er således eksempler på lokalaftaler, der tager særligt hensyn til vikarernes situation, når det kommer til deres efteruddannelsesmuligheder, optjening af ferie-fridage mv.

 

Resultaterne fra delprojekt 3 konkluderer, at 2,3 % af danskere har tjent penge via arbejds- eller kapitalplatforme i 2019, hvilket er et nogenlunde stabilt sammenlignet med 2017. Platformarbejde er dermed fortsat et marginalt fænomen i Danmark. Analyserne viser endvidere, at der er en overrepræsentation af lavlønsgrupper på arbejdsplatforme såsom Wolt og Happy Helper, mens det typisk er personer fra højindkomstgrupper, der har indtægter via kapitalplatforme såsom AirBnB og GoMore.