Fra tavshed til tale - mandehørm, sårbarhed og udvikling

Café Grenaa, en del af KFUM’s Sociale Arbejde, modtager 50.000 kr. til at lave en mandegruppe for sårbare og udsatte mænd.

Vellivfoerningen1.mandegrp.feb2022-Café grenaa.jpg

Bevilling

DKK 50.000

Projektperiode

2021 - 2022

Beliggenhed

Midtjylland

Status

Igangværende

Pulje

Lokal trivsel

År

2021

Mandegruppe i den djurslandske natur

Café Grenaa modtager en bevilling fra Velliv Foreningen til at skabe et fælles ståsted i form af en mandegruppe for udsatte og sårbare mænd.  

Projektet skal danne rammen om et lokalt fællesskab for mændene, hvor de kan tale om deres udfordringer og sårbarheder. Deltagerne i projektet mødes én gang ugentligt, og aktiviteterne består bl.a. af fysiske øvelser, som fordrer samarbejde og teambuilding, såsom bål, klatring, samtaler og meditation. 

Formålet med projektet er at skabe et fællesskab, der kan fungere som springbræt for handlekraft og mentalt overskud.

Naturen som et fælles tredje

Deltagerne består af mænd med forskellige problematikker, der har det til fælles, at de lider af ensomhed og er særligt udsatte. Det kan f.eks. være alt fra veteraner, førtidspensionister, pensionister, mænd på overførselsindkomst med problemstillinger som PTSD, misbrug, tidligere misbrug, psykisk og fysisk misbrug. 

Idéen er, at deltagerne får positive erfaringer med samværet med andre, som de kan tage med sig videre til at skabe et netværk eller flere dybere relationer. Det at de får delt deres personlige historie med andre, kan være et vigtigt skridt mod selvaccept og et større selvværd.

Således vil mændene blive tilbudt forskellige aktiviteter, hvor der både faciliteres samtale og et fælles tredje, og naturen inddrages som ressource til at opnå et bedre mentalt helbred.